Vilkår

VILKÅR

Abonnementsvilkår ved handel på veganskfredagsslik.dk

 

Udbyder:

Vegan & Snacks

Marselis Boulevard 169

8000 Aarhus C

Tlf.: 28687947

E-mail: mail@veganandsnacks.dk

Etableret i 2014

CVR: 35622578

 

Generelt:

Veganskfredagsslik.dk er en abonnementskasse med vegansk fredagsslik, udviklet og solgt af Vegan & Snacks. Når du tilmelder dig et abonnement, får du hver måned tilsendt en kasse med vegansk fredagsslik som slik, chokolade og chips. Der er altid forskellige varianter af snacks, men flere af hver, så de rækker til en hel måned. Den koster 299,- pr. måned, og med i prisen er fragt uden omdeling til nærmeste posthus/postbutik. For 30,- mere kan du tilvælge fragt med omdeling, så boksen bliver sendt direkte hjem til dig.

Boksen bliver sendt hver måned mellem den 1.-10. Den bliver sendt ud alle årets måneder på nær juli på grund af sommerferie.

Hvis du ønsker at købe mere end én boks, kan det tilvælges, og de bliver så sendt samlet afsted til dig.

 

Priser og betaling:

Alle priser er inklusive moms og i danske kroner.

Der kan betales med de fleste kort herunder Dankort, VISA og Mastercard.

Pengene for boksen bliver trukket hver måned mellem den 1.-10, når den sendes ud.

Det er dit eget ansvar at sørge for, at Vegan & Snacks kan trække pengene for din boks, og at du har skrevet den rigtige adresse.

 

Bestilling og levering:

Boksen med vegansk fredagsslik sendes ud hver måned i mellem den 1. – 10. Dog sendes den ikke ud i juli på grund af sommerferie.

Den kan bestilles helt indtil den 10. Hvis den bestilles efter den 10. bliver den første boks sendt ud i den kommende måned.

Vi leverer med PostNord, og fragt uden omdeling er med i prisen på 299 kr.

Hvis der ønskes fragt med omdeling kan dette tilvælges for 30 kr.

På nuværende tidspunkt leveres boksen kun til Danmark.

 

Retur og reklamationsret:

Efter købeloven er der ikke returret på fødevarer.

Hvis der er angivet forkert adresse, eller pakken ikke bliver hentet ved PostNord inden for tidsfristen, bliver pakken sendt tilbage til Vegan & Snacks.  I sådan en situation forbeholder vi os retten til at tage et gebyr svarende til de omkostninger, der er forbundet med at sende pakken til dig igen.

Hvis produkterne imod forventning ikke er i orden, skal du skrive en mail til os på mail@veganandsnacks.dk, med det samme du modtager varerne. Hvis der går længere tid, mister du din reklamationsret. Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt efter at have modtaget mailen med svar på eventuel kompensation for den dårlige vare.

 

Fortrydelse af abonnementet:

Der gælder en 14 dages fortrydelsesret, fra abonnementet er indgået, hvor du kan fortryde indgåelsen af abonnementet.

 

Opsigelse af abonnement:

For at opsige dit abonnement på vegansk fredagsslik skal du sende en mail med navn og adresse til mail@veganandsnacks.dk, senest 14 dage før den efterfølgende boks bliver sendt ud. Så hvis du vil stoppe dit abonnement fra novemberkassen, skal du altså senest den 17. oktober skrive en mail til os med din opsigelse, eller du kan opsige abonnementet inde på ”Min konto” (du finder den oppe i højre hjørne inde på forsiden).

 

Indhold af kassen:

Billedet, der fremgår, når man køber et abonnement, er en eksempelkasse og er derfor ikke, hvad der vil være i kassen. Indholdet ændrer sig fra gang til gang, og der er vil altid være mere end en af de forskellige snacks og en række forskellige snacks som chokoladeprodukter, slik og chips. Vi tager forbehold for udsolgte varer, så det kan forekomme, at alle kasser i den samme måned ikke er ens.

Min konto:

Du kan oprette en konto under ”Min Konto”. Herinde kan du ændre din adresse, ændre betalingsmetode og opsige dit abonnement. Det er også herinde, du kan få et overblik over dit abonnement og se, hvornår vi trækker penge for den næste boks.

 

Ændringer i abonnementsaftalen:

Hvis vi ændrer prisen eller laver andre ændringer i abonnementet, får du besked i så god tid, at du kan nå at opsige dit abonnement.

 

Gældende vilkår:

Det er til hver en tid de vilkår, der står skrevet her på siden, der er gældende for dit køb.

 

Vegan & Snacks’ cookies – og persondatapolitik

 

Cookies:

 

Vi anvender cookies, der er en tekstfil, der gemmes på din computer, mobil og tablet. Det gør vi for at kunne lave statistik og målrette annoncer til dig. Hvis du ikke ønsker det, kan du slette dine cookies og blokere adgangen til dem.

Du skal dog være opmærksom på at dette kan medføre, at siden ikke fungerer optimalt. Siden indeholder cookies fra Google Analytics og Get Site Control.  

 

Persondata:

Generelt om persondata:

 

Der er 3 situationer, hvor vi indsamler data om dig.

 

  1. Når du besøger siden indsamler vi og behandler data via Google Analytics, så vi fx. Kan se i hvilken by, du befinder dig, tekniske oplysninger om fx. Din computer, dit IP – nummer og hvilke sider, du går ind på. Det gør vi med det formål  fx. at kunne se hvilke produkter, der er mest populære og om nogle sider er mere besværlige at tilgå på mobil frem for computer.
  2. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev gemmes din email adresse og navn med det formål at sende nyhedsbreve til dig. Du kan i bunden af hvert nyhedsbrev afmelde dig vores nyhedsbrev. Vi bruger Mailchimp til at sende nyhedsbreve ud og har selvfølgelig sikret os, at de behandler din data ansvarligt via en databehandleraftale.
  3. Når du laver en ordre hos os gemmer vi persondata som navn, adresse, email og tlfnr. med det formål at sende din ordre til dig.

 

Vi har selvfølgelig truffet flere foranstaltninger mod, at dine oplysninger bliver offentliggjort, tabt forringet eller kommer i uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

 

Vi opbevarer dine data så lang tid som det kræves af lovgivningen og så lang tid de er relevante for os.

 

Vi bruger en række tredjeparter til opbevaring og behandling af dine data fx. I forbindelse med køb. De behandler udelukkende data på vores vegne og de må ikke anvende dem til eget formål. Vi anvender kun databehandlere i EU og lande, der betragtes som sikre lande.

Du kan altid kontakte os på mail@veganandsnacks.dk for at høre hvilke data vi har om dig og for at bede os slette dine data. Der er dog nogle oplysninger vi har pligt til at gemme i forhold til lovgivningen. Ydermere har du også ret til at trække dit samtykke tilbage og få rettet de oplysninger vi har om dig. Hvis du vil klage over vores behandling af dine data kan det ske til Datatilsynet.

Ændre betalingskort eller adresse:

Hvis du ikke har oprettet en konto på siden, kan du skrive til os med ændringer om adresse eller nyt betalingskort.

 

Miljøhensyn:

For at spare på miljøet genbruger vi, så vidt det er muligt, både kasser og kassefyld, så du kan opleve at få dine varer sendt i genbrugt emballage. Ud over det gør vi også opmærksom på, at der af samme grund ikke er vedlagt faktura i kassen, men den vil selvfølgelig altid blive sendt til dig på mail. Hvis der ønskes faktura vedlagt varerne, bedes du gøre opmærksom på dette i betalingsprocessen under “besked til sælger”.